<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Motionstur til Egholm

Skrevet torsdag d. 26. august 2021

Onsdag den 18. august inviterede vi på en motionstur til Egholm. Vi inviterede de medlemmer af Hjerteforeningen, der ikke har kunnet komme til hjertemotion eller snart skal deltage i hjertemotion, samt de, der ikke har gået på vores hjertestier i Dronninglund og Brønderslev i coronatiden samt de, der nu er begyndt at gå igen. Vi havde en fysioterapeutstuderende, Anne, med til at planlægge motionen, der kunne passe passe til alle, når vi var kommet over på øen. Vi var 31, der mødtes kl. 10 ved færgen til Egholm. Det blæste meget, men humøret var højt. Vi gik helt hen til trolden, Pil Tusind Tunge, på Egholm og motionerede undervejs indtil kl. 13, hvor vi spiste de medbragte sandwich og drak vand og juice. Gåturen var på ca. 7km. Efter frokosten motionerede vi igen, indtil vi skulle hjem ved 14-tiden, hvor det begyndte at småregne. Det var en dejlig dag. Alle fik motioneret, og snakken gik godt, så stemmebåndene blev også motioneret.

Heldigvis er hjertemotion startet igen i både Brønderslev og Dronninglund. 

Vi går også på hjertestierne i Dronninglund hver onsdag kl. 10 med start fra Skovkiosken samt 3 gange i Brønderslev. Det er søndag og mandag kl. 10 samt onsdag kl. 15 med start fra den nye indgang ved Rhododendronparken. Alle er velkomne til at gå med.