Gåture på hjertestien i Brønderslev
Skrevet torsdag d. 28. maj 2020
Nu starter vi gåturene på hjertestien i Brønderslev igen! Turen er på ca. 5 km og det tager ca. 1 time. Vi starter mandag den 1. juni kl. 10 ved Banegårdspladsen. Vi håber, at mange af dem, der plejer at gå sammen med os vil komme, men der er også plads til nye. 😊
Alt bliver, som det var før den 11. marts, og det betyder, at vi fra 1. juni går mandag kl. 10, onsdag kl. 15 og søndag kl. 10. Alle ture starter fra Banegårdspladsen. Vi glæder os til at se jer, og vi har savnet gåturene. Vi følger selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer.