HJERTESUND MAD MED HJERTEFORENINGEN.

Skrevet mandag d. 26. september 2022
7 veloplagte kursister startede i onsdags på Hjertesund Madkurset.
Dagens menu, der skulle tilberedes, lød på knoldsellerisuppe med persille
og hertil et lækkert fuldkornsfocaccia med spinat, tomat og rosmarin.
Kylling i sur-sød sovs samt Tandoori-kylling med asiatisk spidskål.
Alle gik med krum hals i gang med tilberedning af retterne
og efter ”kort tids trylleri i køkkenet”, under kyndig vejledning af køkkenchef Sussie Holmtoft,
kunne man sætte sig til bords og sammen nyde resultatet af dagens anstrengelser.
Der er stadig få pladser tilbage på holdet, så er du også blevet inspireret til at deltage,
så kontakt Hans Lindhardt på tlf. 2982 8150


