{"id":2574,"date":"2019-06-20T08:50:46","date_gmt":"2019-06-20T07:50:46","guid":{"rendered":"http:\/\/lokal.hjerteforeningen.dk\/boerneklubben\/?p=2574"},"modified":"2019-06-20T08:50:46","modified_gmt":"2019-06-20T07:50:46","slug":"unge-med-hjertesygdom-vil-ikke-opfattes-som-syge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lokal.hjerteforeningen.dk\/boerneklubben\/unge-med-hjertesygdom-vil-ikke-opfattes-som-syge\/","title":{"rendered":"Unge med hjertesygdom vil ikke opfattes som syge"},"content":{"rendered":"
\n
\n<\/picture>\n
\n
Hvorfor de unge ikke altid fort\u00e6ller om deres sygdom, har rapporten ogs\u00e5 et bud p\u00e5. Foto: iStock.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/article>\n<\/div>\n<\/div>\n

De unge vil ikke altid fort\u00e6lle omgivelserne om deres sygdom. Konsekvensen kan v\u00e6re, at de presses ud i situationer, hvor hjertet har sv\u00e6rt ved at f\u00f8lge med<\/p>\n<\/div>\n

Unge med hjertesygdom har sv\u00e6rt ved at finde ud af, hvor meget deres venner, l\u00e6rere og klassekammerater skal vide om deres sygdom. P\u00e5 den ene side vil de ikke have, at andre ved, at de er syge. P\u00e5 den anden side er det n\u00f8dvendigt, at andre ved det, s\u00e5 der kan blive taget hensyn til dem.<\/p>\n

S\u00e5dan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten bygger p\u00e5 kvalitative interviews med 15 unge med hjertesygdom i alderen 16-25 \u00e5r, for\u00e6ldre og fagfolk. Den er udf\u00f8rt for Hjerteforeningen med det form\u00e5l at afd\u00e6kke, hvad det betyder at have en hjertesygdom, n\u00e5r man er ung, og hvilken betydning sygdommen har for ens ungdomsliv, heriblandt hvordan det er at skulle fort\u00e6lle venner, kammerater og l\u00e6rere, at man har en alvorlig sygdom, og at man nogle gange er meget tr\u00e6t, udmattet eller har smerter.<\/p>\n

\u2013 Vi har som forening l\u00f8bende kontakt til unge med hjertesygdom, og vi kan genkende resultaterne i rapporten, n\u00e5r de unge taler om dilemmaet mellem at ville leve normale liv, men samtidig v\u00e6re udfordret med s\u00e6rlige vilk\u00e5r i form af hjertesygdom. Vi er derfor meget optagede af, at de unge m\u00f8der andre som dem, og derfor har vi eksempelvis\u00a0GUCH, som er et netv\u00e6rk<\/a>, hvor du som hjertesyg ung over 18 \u00e5r kan m\u00f8de ligesindede og danne netv\u00e6rk med andre unge, der enten har eller har haft de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l og udfordringer, du g\u00e5r rundt med, siger administrerende direkt\u00f8r i Hjerteforeningen,<\/p>\n

 <\/p>\n

L\u00c6S: Katja og Benedikte har hjertefejl: Du skal v\u00e6re rask for at v\u00e6re syg<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Vil gerne leve normalt liv<\/strong><\/h4>\n

\u2013 Unge med hjertesygdom vil gerne leve et helt normalt ungdomsliv med fester, k\u00e6rester, sport og sociale aktiviteter. De vil ikke have, at deres sydom skal fylde for meget. De er bange for at virke anderledes og holder derfor lidt igen med hensyn til at fort\u00e6lle om deres sygdom. Men det er ikke altid en god id\u00e9. I v\u00e6rste fald kan det betyde, at de unge presser sig selv ud i noget, som er for anstrengende for dem rent fysisk, siger videnskabelig assistent Stine Vork Rosenwein, Statens Institut for Folkesundhed, der er en af rapportens forfattere.<\/p>\n

Et eksempel er en ung pige, der besvimede p\u00e5 en bar, fordi det var for strengt for hendes hjerte at drikke alkohol. Andre eksempler er unge, der f\u00e5r det fysisk d\u00e5rligt eller besvimer under idr\u00e6t, fordi de enten selv presser sig for h\u00e5rdt, eller fordi omgivelserne ikke ved, hvor de unges gr\u00e6nse g\u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

Opfattes som dovne<\/strong><\/h4>\n

If\u00f8lge Stine Vork Rosenwein er de unge dog afh\u00e6ngige af, at omgivelserne ved, at de unge er syge og forst\u00e5r, hvad det indeb\u00e6rer.<\/p>\n

\u2013 Hvis ikke de unge fort\u00e6ller om deres sygdom og de begr\u00e6nsninger, den medf\u00f8rer, kan deres omgivelser jo ikke tage de n\u00f8dvendige hensyn eller forst\u00e5, hvorfor de unge handler, som de g\u00f8r, og for eksempel ikke cykler til skole eller tager med i byen, siger Stine Vork Rosenwein og tilf\u00f8jer, at de unge nemt kan blive misforst\u00e5et:<\/p>\n

\u2013 I folkeskolen kan de unge eksempelvis nemt blive tolket som dovne og ugidelige af deres klassekammerater, hvis de ikke deltager i idr\u00e6t og i stedet sidder og kigger p\u00e5, siger hun.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Sv\u00e6rt at formidle<\/strong><\/h4>\n

Hvorfor de unge ikke altid fort\u00e6ller om deres sygdom, har rapporten ogs\u00e5 et bud p\u00e5. Det kan nemlig v\u00e6re en udfordring for de unge at formidle, hvad de fejler og har gennemg\u00e5et af operationer. Hjertesygdomme kan v\u00e6re komplekse, derfor kan det v\u00e6re sv\u00e6rt b\u00e5de at forst\u00e5 og fort\u00e6lle, hvad der er i vejen med hjertet.<\/p>\n

Hvert \u00e5r bliver cirka 500 b\u00f8rn f\u00f8dt med en hjertesygdom, hvilket g\u00f8r hjertesygdom til en af de hyppigste medf\u00f8dte sygdomme.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

L\u00c6S: F\u00e5 hele rapporten her<\/strong><\/a><\/p>\n<\/article>\n