<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Midt

Tur til Stenomuseet i Aarhus

Bestyrelsen i Region Midt inviterer til en spændende dag i Steno Museet den 5. oktober 2025 kl. 11 til 16.

Vi inviterer børn fra 6 år (museets aldersgrænse) og op samt voksne til en spændende dag på Steno Museet, hvor børn og voksne kan gå på
opdagelse i de mange forskellige udstillinger der er.

OBS. Alle pladser er optaget. Der er begrænset deltagerantal (max 20). Hvis der er flere tilmeldte, oprettes der venteliste. Vi forbeholder os ret til ikke at følge “først til mølle”, således at vi rammer de 20 deltagere. 

Vi begynder med en rundvisning i Astroteket, hvor I f.eks. skal se det flag som Andreas Mogensen havde med sig i rummet.
Man kan prøve at gå gennem regnbuens mange farver, eller man se udstillingen om kropsidealer.

I Planetariet får vi vores egen forestilling, og vi kan læne os tilbage i de gode stole og se stjernehimlen på loftet, som er en halvkugle på 11 meter i diameter. Vores guide vil give os fakta og fortællinger om stjernehimlen.
Vær opmærksom på, at der er helt mørkt i Planetariet, og at øjnene skal bruge tid på at vænne sig til mørket. Døren bliver ikke åbnet under en forestilling, så man skal kunne sidde i mørket under hele forestillingen.

Program for dagen:
Kl. 11.00: Vi mødes ved indgangen. Man skal møde op kl. 11.00, så vi kan gå samlet på rundvisning
11.15:  Rundvisning
12.00 – 13.00: Frokost og tid på egen hånd
13.00: Planetariet, hvor der er forestilling
Fra 13.45: Tid på egen hånd

Praktiske oplysninger:
Vi sørger for en sandwich og en vand til hver. I museets cafeområde er der små borde, hvor vi kan spise vores frokost.
Parkering er gratis – husk at registrere i receptionen ved ankomst.

Tilmelding senest onsdag 24. september kl. 12.00 til [email protected]. Skriv medlemsnummer, navn på alle deltagere samt børnenes alder (obs min. 6 år). Tilmeldingen lukkes, når der er 20 tilmeldte, og man modtager besked om, hvorvidt man har fået en plads, eller om man er kommet på venteliste.

Betaling hurtigst muligt efter at man har fået besked om, at der er plads på arrangementet og senest den 26.9.2025 til konto: 9070 2074641396 med angivelse af medlemsnummer og tilmelders navn.

Bemærk at man kun kan tilmelde egne børn i alderen 6-17 og det antal voksne, der svarer til medlemskabet (1 eller 2 voksne) og kun voksne i husstanden. Unge fra 18 år skal selv tilmelde sig med eget medlemsnummer uanset bopæl.

Medlemsnummer kan ses på onlinefaktura eller oplyses på 70 25 00 00.

Medlemskaber:

  • Par medlemskab: 2 voksne + evt. egne børn under 18 år på samme adresse
  • Personligt medlemskab: 1 voksen + egne børn under 18 år på samme adresse

Alle over 18. år skal have gyldigt medlemsnummer, og det gælder både bedsteforældre, andre pårørende og børn/unge over 18 år

Medlemsservice kan hjælpe med spørgsmål om medlemskab eller medlemsnummer – telefon nr. 70 25 00 00

 

Praktiske oplysninger

Sted
Stenomuseet, C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus
Priser
Pr. deltager
50 kr.
Kontaktperson
Rikke Frost
bkformand-midt@hjerteforening.dk