Teenage-hyggedag i Golfskoven med mulighed for forældernetværk
Vi indbyder hermed hjertebørn og søskende i alderen 13 til 19 år til en hyggelig dag i Golfskoven, Højbjerg. Der er booket 15 pladser til Adventure-golf for for teenagerne, og derudover har vi booket plads til 15 forældre, dvs. at man som teenager kan have én forælder med hele dagen, hvis man ønsker det. Hvis ikke alle teenagere har en forælder med, åbnes der for mulighed for, at enkelte teenagere kan have to forældre med.
Program for dagen:
- 11.00: vi mødes ved indgangen og får hilst på hinanden. Herefter finder vi vores reserverede område på Caféhøjen, som ligger centralt i forbindelse med adventuregolf-banen.
- 11.30 til ca. 13.00: De unger spiller Adventuregolf, mens de voksne hygger sig m. kaffe mv.
- Ca. 13.15/13.30: fællesspisning.
- Der er bestilt burger og fritter til alle.
- Der er 1 sodavand inkluderet for alle deltagere – drikkevarer derudover er for egen regning.
- Der er kaffe inkluderet for de voksne.
- Frem til ca. 15.30: mulighed for hygge, brætspil eller at prøve andre spændende ting i centret for egen regning. Se https://golfskoven.dk/ for yderligere oplysninger.
Der er minimum 2 voksne til stede under hele arrangementet.
Pris og tilmelding:
- Deltagere på 18 og 19 år skal tilmelde sig med eget medlemsnummer. Forældre til unge i alderen 13-17 tilmelder den unge + evt. en voksne på familiens medlemsnummer. Alle fra 18 år skal have gyldigt medlemsnummer, og kan ikke tilmelde sig på forældres medlemsnummer. Medlemsservice kan hjælpe med spørgsmål om medlemskab eller medlemsnummer – telefon nr. 70 25 00 00
- Tilmelding skal ske senest onsdag 22. januar kl. 12.00 til [email protected] med angivelse af medlemsnummer samt navn og alder på den/de unge samt navn på ledsagende forælder (hvis man som forælder ønsker at deltage).
- Pris: teenagere 50 kr. pr. person, forældre 75 kr. pr. person. Betaling skal ske senest tirsdag 21. januar med angivelse af navn og medlemsnummer til følgende konto: reg.nr. 9070 konto-nr. 2074641396.
Praktisk:
- Adresse: Søren Nymarks Vej 6A, 8270 Højbjerg
- Parkering: der er parkeringsmuligheder ca. 100 meter fra indgangen, se https://golfskoven.dk/praktiske-informationer/
Praktiske oplysninger
- Sted
- Golfskoven, Søren Nymarks Vej 6A, 8270 Højbjerg
- Datoer
- Søndag 2. februar 2025 kl. 11:00 - 15:30
- Priser
-
- Unge i alderen 13-19 år
- 50 kr.
- Forældre
- 75 kr.
- Kontaktperson
- Rikke Frost
- bkformand-midt@hjerteforening.dk