Sorg- og netværksweekend for familier, der har mistet
Hjerteforeningen inviterer igen i år familier, der har mistet et barn med hjertesygdom, til sorg- og netværksweekend.
Torsdag–søndag den 24.–27. september 2026, Lalandia i Billund.
Her kan I dele erfaringer og knytte bånd med andre i samme situation, få professionel støtte og redskaber fra Hjerteforeningens psykolog og opleve et pusterum fra hverdagen med tid til leg og samvær i Lalandias familievenlige faciliteter.
Deltagelse forudsætter medlemskab af Hjerteforeningen samt en mindre egenbetaling per familie. Hjerteforeningen dækker fælles aftensmåltider samt brunch søndag. Transport og forplejning udover fællesmåltiderne er for egen regning.
Læs mere om sorg- og netværksweekenden på Børneklubbens hjemmeside eller gå direkte til tilmeldingsformularen.
Spørgsmål kan rettes til frivillig tovholder og kontaktperson Majbritt Hansen på [email protected] eller 41 67 96 10
Bemærk: Majbritt er frivillig og svarer bedst uden for normal arbejdstid.
Praktiske oplysninger
- Sted
- Lalandia i Billund
- Datoer
- Torsdag 24. september 2026 kl. 17:00 - Søndag 27. september 2026 kl. 12:00
- Priser
-
- Per familie i 4-personers hus
- 1.500 kr. kr.
- Per familie i 6-personers hus
- 2.000 kr. kr.
- Kontaktperson
- Majbritt Hansen (frivillig tovholder)
- mistethjertebarn@hjerteforening.dk
- 41 67 96 10