<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Landsdækkende

Samling Styrkeprøvens svømmehold

Børnehjertefonden står bag et nationalt svømmehold, STYKEPRØVENS SVØMMEHOLD, hvor målet er at vise, at børn og unge med en medfødt eller tidligt erhvervet hjertefejl kan dyrke sport og gøre det til en naturlig del af hverdagen.

Er du mellem 10 og 15 år og har en hjertefejl, har du måske lyst til at være med på et svømmehold, hvor vi mødes fire gange om året for at træne op til deltagelse på DEN STORE SVØMMEDAG og samtidig finder tid til at hygge os sammen.

 

Betingelser for deltagelse:

For at kunne deltage skal din familie være medlem af Hjerteforeningen. Derudover skal du kunne svømme minimum 25 meter på dybt vand og uden hjælpemidler, men der er også plads til svømmere, som kan svømme meget længere. Der er mange frivillige trænere tilknyttet holdet, og der vil derfor blive lagt individuelle træningsplaner for alle svømmerne. Svømmetrænerne forventer derfor også, at du træner mellem samlingerne, så du skal også være indstillet på selv at øve dig i en svømmehal tæt på din bopæl. Træningen foregår i trygge rammer.

Samlingerne:

Holdet mødes fire weekender i løbet af året til fællestræning i Fredericia.  Det er gratis at deltage, og Børnehjertefonden dækker alle udgifter ifm. kost og logi. Er du mellem 10-12 år, så skal du have en af dine forældre med til samlingerne, men er du ældre end 12 år, så er det ikke nødvendigt, men én af dine forældre er selvfølgelig altid velkomne.

Tilmelding:

Der er et begrænset antal pladser på Styrkeprøvens svømmehold, så hvis du har lyst til nye udfordringer i et svømmebassin og til at få nye venner, der også har en hjertefejl, så skal du skynde dig at melde dig til, inden det er for sent. Du tilmelder dig ved at sende en mail til Børnehjertefonden på mail: lvvestergaard@hjerteforeningen.dk. I mailen skal du opgives navn på barn og forælder, alder på barn, adresse, telefonnummer og mailadresse til forælder. Hvis du har brug for flere oplysninger eller ønsker at vide mere, så kontakt Lene Vedel Vestergaard, tlf. 25 67 78 50.

Praktiske oplysninger

Sted
Fredericia
Datoer
Lørdag 13. november 2021 - Søndag 14. november 2021
Priser
10-15 år.
0 kr.
Kontaktperson
Lene Vedel Vestergaard
lvvestergaard@hjerteforeningen.dk
25 67 78 50