<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Landsdækkende

HjerteTeens Netværksweekend

Kalder alle HjerteTeens❤️

 

Vi inviterer igen i år til en weekend for alle hjertebørn i alderen 13-19 år d. 12.-14. september 2025.

Weekenden finder sted på Trelde Næs Camping ved Fredericia, hvor vi sover i hytter – opdelt i drenge- og pigehytter + voksenhytter!

På weekenden vil vi især lægge vægt på netværk og teambuilding, men der bliver også plads til, at teenagerne bare er dem selv! Vi holder selvfølgelig øje med dem, men de får også lov til at rende rundt på egen hånd på og ved campingpladsen!

Og så skal vi ellers bare hygge og have det sjovt!😊

Forudsætning for at deltage er, at man kan klare sig selv! Evt. medicinering skal også kunne klares selv – vi hjælper selvfølgelig gerne med at huske på at tage medicinen. Vedlæg seddel med tidspunkt for indtag af medicin + anden vigtig information! Og husk det gule sygesikringskort + kontaktoplysning til mindst én forældre/værge, vi kan få fat på hele døgnet!

Der er swimmingpool på pladsen, så husk i tilmeldingen at give tilladelse, hvis teenageren må tage med i poolen. Forudsætning er, at man KAN svømme! Husk at medbringe håndklæde og badetøj + gerne et ekstra håndklæde!

Husk også at medbringe sengetøj (dyne- og pudebetræk samt lagen). Der er dyne og pude i hytten!

Vi sørger for forplejning hele weekenden!

Det er gratis for teenagerne at deltage i weekenden, MEN tilmeldingen er stadig bindende!

Vi tilbyder også, at teenagerne kan komme med toget frem og tilbage gratis, hvor der vil være en voksen med – ønske om fælles togtransport angives også i tilmeldingen!

 

Så hop ind og tilmeld jeres teenager allerede nu! Der er begrænset antal pladser!

TILMELDING – TRYK HER 

 

Program for weekenden udsendes til de tilmeldte.

Vi glæder os til en skøn weekend med teenagerne!

 

De bedste hilsner

Helle, A-K, Tina og Katja

Praktiske oplysninger

Sted
Trelde Næs Camping
Priser
Deltagere 13-19 år.
0 kr.
Kontaktperson
Tina Bred
bkformand-syd@hjerteforening.dk