<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Foredrag og Generalforsamling i Hjerteforeningen Assens 24. februar 2022

Skrevet fredag d. 21. januar 2022

Det er nu blevet tid til den årlige generalforsamling, som i år afvikles den 24. februar i Fyrtårn Tommerup. Invitation med dagsorden er udsendt per e-mail til foreningens medlemmer. Har du ikke modtaget invitationen, så kontakt os snarest muligt.

Aftenen starter kl. 18.30-20.00 med et spændende foredrag af Jesper Outzen, som vil trække os med ind i sin fortælling om, hvordan livet pludselig kan tage en drejning, når kronisk hjertesygdom melder sig på banen.

Læs mere om Jesper allerede nu: https://www.jesperoutzen.com/.

Aftenen fortsætter med Generalforsamling kl. ca. 20.00 til 21.00 i henhold til dagsorden i vedtægterne. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 17. februar på mail: assens@hjerteforening.dk.

Idet flere medlemmer fratræder bestyrelsen efter mange års berigende arbejde til lokalforeningen, søges der nu efter nye kræfter, som kan fortsætte det gode arbejde, bestyrelsen i fællesskab har iværksat, til glæde og gavn for hele Assens Kommune.

Bestyrelsen er vært ved en lille sandwich samt vand, kaffe og te under hele arrangementet. Af hensyn til bestilling heraf, bedes tilmelding foretages på tlf. 2263 0318 senest den 17. februar.

Vi håber at se mange af jer til en hyggelig og spændende aften, og håber samtidig at se mange af jer til vores gode gåture, som starter op den 28. februar. Se kalenderen her på hjemmesiden for mere info.

Vel mødt