Foredrag – Forhøjet blodtryk
Før generalforsamlingen taler Ilan Raymond, ph.d. og specialeansvarlig overlæge ved Holbæk Sygehus om “Forhøjet blodtryk”
Forhøjet blodtryk udgør en stor udfordring for det danske sundhedssystem. Tilstanden er i Danmark den væsentligste risikofaktor for alvorlig hjertekarsygdom, såsom blodpropper i hjertet og i hjernen, hjerneblødning samt hjerte- og nyresvigtsvigt. Sygdommen er derfor årsag til mange hospitalsindlæggelser og alvorlig mén på grund af nedsat hjertefunktion og lammelser samt dødsfald. Desuden er forhøjet blodtryk en meget hyppig sygdom, som rammer ca. 60% af befolkningen i Danmark i alderen over 60 år. Man ser hyppigt tilstanden forbundet med type 2 sukkersyge og andre livsstilssygdomme og disse sygdomme forværrer kun risikoen hos den enkelte. Risikoen ved forhøjet blodtryk bliver tit undervurderet af både patienten og dennes læge og kan være vanskelig at behandle. Desuden er der i mange tilfælde ingen symptomer ved mild til moderat forhøjet blodtryk. Det betyder, at en stor del af de patienter, der lider af forhøjet blodtryk ikke er tilstrækkeligt behandlet.
Praktiske oplysninger
- Sted
- Kirkehavegård, Kirkehaven 16, 3450 Allerød
- Kontaktperson
- Lilla Voss
- hjerter.alleroed@gmail.com
- 22 98 78 65