<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Aarhus

Når to bliver til en – dobbeltforedrag og spisning d. 8. februar kl. 18

Skrevet onsdag d. 10. januar 2024

Dobbeltforedrag med bedemand Anja Barslev Andersen og tidligere præst Sonja Nicolaisen

Når to bliver til én torsdag, den 8. februar klokken 18:00

i Folkehuset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C.

Aftenen indledes med fællesspisning.

Program:

18:00 Spisning (pastasalat med kylling) – øl/vand kan købes i caféen (MobilePay).

18:30 Foredrag v/ Anja Barslev Andersen, eksamineret bedemand.
Om at forberede sig selv og sine pårørende på en begravelse eller bisættelse.

Bedemand Anja Barslev Andersen fortæller om sit arbejde, og hvordan man bedst kan forberede sig selv og sine pårørende på en begravelse eller bisættelse. Hun vil gøre os klogere på de regler og muligheder, som det er vigtigt at være opmærk-som på, og som det kan være relevant at have med i tankerne, når talen falder på afslutningen på livet. Anja Barslev Andersen er eksamineret bedemand og har arbejdet i branchen i 18 år.

19:30 Kaffe og te

19:45 Foredrag v/ Sonja Nicolaisen, tidligere sognepræst.
En tid til at leve, en tid til at dø og en tid til at tage afsked.

At miste den, man elsker, får man aldrig erfaring i. Alt bliver anderledes, og intet er som før. Der skal tages afsked, og en ny måde at være i livet på skal begynde. Ritualer hjælper på vej og skaber orden i kaos. Præsten ved noget om liv og død, om afsked og ritualer, og om sorgen, som ikke kan fjernes, men skal bæres. De erfaringer ser jeg frem til at dele med jer. Sonja Nicolaisen tidligere sognepræst og hospitalspræst.

Prisen er:

75 kr. for medlemmer af Hjerteforeningen. 100 kr. for øvrige

Du kan tilmelde dig på FO’s hjemmeside: https://fo.dk/kurser?course=24-611