<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Aarhus

Tilmelding til forårets madværksteder 2025 er åben nu

Skrevet tirsdag d. 9. januar 2024

Det Hjertevenlige Madværksted – 4 tirsdage.

Første gang d. 18. februar 2025 (kursusnr. 25-600)

eller første gang 8. april 2025 (kursusnr. 25-601) 

Mangler du inspiration til, hvordan du kan gøre din mad mere hjertevenlig? Og har du lyst til at tilbringe 4 aftner i hyggeligt selskab? Så er ”Det Hjertevenlige Madværksted” lige noget for dig.

Kom og vær med i ”Det Hjertevenlige Madværksted”, hvor vi skaber mad ud fra de hjertevenlige kostråd. Hver gang har sit eget tema, hvor vi udforsker sunde fedtstoffer, grøntsager, fisk og fuldkorn. Alle er velkomne uanset madlavningsniveau – her hjælper vi hinanden i fællesskab. Den gode stemning er i højsædet, når vi skal lave mad sammen, og vi vil afslutte dagen med fællesspisning. Eventuelle rester fra fællesspisningen kan tages med hjem i bøtter.

Vi mødes hver anden uge i alt 4 gange. Madværkstedet finder sted i Marselisborg Centeret som er let tilgængeligt via offentlig transport eller bil (der er gratis parkering). Der er plads til 8 deltagere på holdet og underviser er Sofie Jensen.

Har du spørgsmål til tilmelding eller andet kan du kontakte tovholder Camilla på mail
[email protected] eller på tlf. 26 20 23 64.

Tilmelding til start 18. februar på:
https://fo.dk/kurser-i-fo-aarhus/hjerteforeningen-det-hjertevenlige-madvaerksted-4-tirsdage?courseNo=25-600

Tilmelding til start 8. april på:
https://fo.dk/kurser-i-fo-aarhus/hjerteforeningen-det-hjertevenlige-madvaerksted-4-tirsdage?courseNo=25-601

Anvend et af ovenstående internet-links, eller tast FO.dk og søg derefter på 25-600 eller 25-601 på FO’s hjemmeside.