<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Aarhus

Tilmelding til forårets madværksteder 2024 er åben nu – onsdagshold

Skrevet tirsdag d. 9. januar 2024

Det Hjertevenlige Madværksted – 6 onsdage.
Første gang d. 7. februar 2024

Madglæde på næste niveau

Oplev madglæde på næste niveau og tilmeld dig det ”Det Hjertevenlige Madværksteds fortsætterhold”. På 6 aftner dykker vi et spadestik dybere ned i hjertevenlig mad og blive endnu klogere på de hjertevenlige kostråd.

Gennem forskellige involverende aktiviteter, mere dybdegående teori og nye opskrifter skal vi blive endnu klogere på de sunde fedtstoffer, fisk, grøntsager og bælgfrugter, nødder og fuldkorn.

Her er der også plads til alle – men det er en fordel som deltager med forudgående erfaring i og med hjertesund mad. Den gode stemning er stadig i højsædet, når vi skal lave mad sammen, og vi afslutter dagen med fællesspisning. Tag eventuelle rester med hjem fra fællesspisningen – husk blot bøtter.

Vi mødes hver anden uge, i alt 6 gange. Madværkstedet finder sted i Marselisborg Centeret, Evald Krogs Gade 1, let tilgængeligt via offentlig transport eller bil (der er gratis parkering). Der er plads til 8 deltagere på holdet. Holdet er åbent for alle, prisen er 650 kr. for medlemmer af Hjerteforeningen, 750 kr. for ikke-medlemmer. I prisen er indregnet kr. 150,- til råvarer.

Har du spørgsmål til tilmelding eller andet kan du kontakte tovholder Maiken på: Mail: [email protected] Tlf. 23 92 09 96