<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Aarhus

VIL DU VÆRE GÅ-VÆRT?

Skrevet onsdag d. 1. november 2023

Kan du godt lide at gå ture? Og drømmer du om at gøre noget godt for andre og blive en del af et aktivt fællesskab? Så har du nu mulighed for at komme på gå-vært kursus den 9/11, hvor Hjerteforeningen og Trygfondens indsats GÅ MED afholder et gratis kursus.

Kurset afholdes hos Spejder Sport i Aarhus og udover et inspirerende kursus og et spændende foredrag, vil der efterfølgende være et hyggeligt arrangement med lækker mad og en rabatkode til butikken. Til arrangementet er det muligt at møde andre gå-entusiaster og udveksle erfaringer.

På kurset vil du b.la. blive taget igennem:

  •  Det gode værtskab på en gåtur.
  • Vi afprøver øvelser og samtaleteknikker og lærer at skabe inkluderende gåture.
  • Hvordan du arrangerer og faciliterer gåture.
  • Gode råd til at rekruttere deltagere til dine gåture.
  • Inspiration til at afholde den type gåture, som netop du brænder for.

Alt i alt vil du i løbet af aftenen blive klædt godt på til at starte din egen gå-gruppe, og til at finde ud af om det at blive gå-vært overhovedet er noget for dig.

Få vejledning, smagsprøver og en rabatkode.
Til det efterfølgende arrangement vil der også være mulighed for:
at få vejledning omkring udstyr til vandring af Spejder Sports personale. Spejdersport holder ekstraordinært åbent i forbindelse med kurset.
at få serveret et lækkert måltid fra REAL Turmat.
Alle deltagere på kurset får desuden en rabatkode til brug i Spejder Sport.

VIGTIGT! Tilmeldingsformular via dette link: gaamed.dk/bliv-gaa-vaert/
Tilmelder dig et GÅ MED inspirationskursus ved at udfylde formularen. Vi kontakter dig efterfølgende med flere informationer. Det er gratis at deltage på kurset.

Vi glæder os til at møde jer, og har I nogle spørgsmål så skriv endelig til os på [email protected]