<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Aabenraa

Er Du gået i stå og har svært ved at komme i gang med bare at gå en tur,- så har vi et tilbud til dig !

Skrevet tirsdag d. 24. maj 2022

Vi kender det alle sammen

Vi lover os selv, at på mandag skal vi i gang med igen at gå en tur, men så er vejret dårligt, sofaen og fjernsynet kalder, og gang på gang frustrerer vi os selv ved ikke at kunne overholde de aftaler, vi laver med os selv pga. dårlige undskyldninger. I forhold til sundhed og kroppens velvære er denne problematik overordentlig relevant.

Så hvis du syntes, at du er gået i stå og har svært ved at komme i gang med bare at gå en tur, så vil Hjerteforeningen Aabenraas tilbud til dig være en mulighed for at tage de første skridt til at komme i gang.

Du inviteres til at deltage i ”Gå klubben ”.

Her vil vi hen over sommeren tilbyde dig i selskab med andre mennesker at tage de første skridt til at få ændret på dit måske længe nærede ønske om at komme i gang. Under god vejledning sætter vi dig i gang sammen med andre der også vil i gang.

Med nye oplevelser udvalgte steder ude i naturen – vi starter langsomt op, alt efter evne. Efter et par gange kan du vælge udfordringen med at øge distancen og opleve at gentagelserne har en positiv effekt på dit helbred og humør.

Gå klubben starter den 10.6. ved Sandskær Camping [Sandskærvej 592, 6200 Aabenraa] og fortsætter den 15.6 begge gange kl. 14.15 – til 15.15. I den efterfølgende måneds tid kan du så eventuelt aftale med en af de andre i gå klubben om at mødes, holde motivationen og gåturene vedlige indtil den 10.8, hvor vi mødes igen. Her fortsætter yderligere 2 gange den 17.8 & 24.8 med at finde nye udfordringer/mål. Vi ses i alt 5 gange og hver gang kl.14.15 til 15.15.

Instruktør Michael Beck fra MB Sport & Event er gå klubbens ankermand.

Hjerteforeningen Aabenraa ønsker med denne aktivitet, som er støttet med §79 midler fra Aabenraa kommune, at medvirke til at være forebyggende hvad angår hjertekar sygdomme og i øvrigt at bidrage til god livskvalitet.

Tilmelding senest den 9.6. 2022 – sker ved at sende mail til hjfaabenraa@gmail.com eller sms til 20 20 00 36 kontaktperson Erik Bøjesen. PS det er gratis at deltage.