<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hold balancen ude! – et aktivitetsforedrag den 20. oktober

Skrevet lørdag d. 3. oktober 2020

I denne tid med Covid 19 restriktioner for specielt særligt sårbare og seniorer gælder det om at tænke ”ud af boksen” bogstaveligt talt. Foredrag indendørs i lokaler med mange mennesker går ikke. Derfor afholder vi et særligt aktivitetsforedrag udendørs – med teoretiske og praktiske råd og vejledning til at holde balancen i det daglige liv. Dette er nemlig fundamentet til at fastholde og udbygge motionen hele livet.

Den 20. oktober kl. 15.00 – til ca. 16.30 inviterer vi til praktisk – aktivitetsforedrag – med fokus på at forebygge fald og indlæggelser

”Bedre balance! – Giver sikkert liv!” under dette motto vil vi adressere personer over 60 år og alle pensionister i Aabenraa Kommune, til at ”holde balancen” hele livet.

Grundlæggende for et godt helbred er at der dyrkes motion så konstant og intensivt som muligt hele livet. Balancen skal trænes hele livet, så risikoen for at falde og vælte ikke ender på sygehuset. Indlæggelse sætter en stopper for mange ældres vedkommende for den gode motion og derfor øges risikoen for hjertekar lidelser. Denne onde cirkel reducerer evnen til at være mobil og selvhjulpen.

Formålet med at holde et aktivitetsforedrag om at holde balancen og lære nogle gode øvelser er, at få den gode balancetræning ligestillet med daglige rutiner som f.eks. tandbørstning”.

Målgruppen er personer over 60 år og alle pensionister i Aabenraa Kommune

Foredraget holdes af fysioterapeut Lise Ingeman Andersen og personlig træner Martin Dan Jørgensen med særlig indsigt i balance/ smerte.

Antal borgere:  Aktiviteten kan afholdes for max. 40 personer.  Der fokuseres på høj Covid 19 hygiejne niveau, så vi kan være med alle sammen. Hvis du har Covid 19 symptomer [Coronavirus (COVID-19) har følgende symptomer: Feber, Tør hoste, Ondt i halsen, Muskelsmerter, I nogle tilfælde besværet vejrtrækning, Med tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder], skal du naturligvis ikke deltage i denne event. Læs mere på tryk her Corona – Covid19https://hjerteforeningen.dk/corona/

Aktiviteten er i Kollund Naturunivers, Nørrevej 45, 6340 Kruså, hvor vi bruger de udendørs faciliteter som ramme for både teori og den praktiske del. Her er der adgang til toiletter.

For at sikre at der overholdes forsamlingsregler med mere, bedes der om tilmelding gerne hurtigst muligt [senest den 19.10.2020] til

Hjerteforeningen Aabenraa – Kontaktperson Erik Bøjesen [kasserer]

Der er bevilget §79 tilskud fra kommunen til formålet, hvorfor denne aktivitet er gratis at deltage i .

§79 tilskud -er til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre, der kan være med til at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller livskvalitet, eksempelvis gennem at øge den ældres egenomsorg og mulighed for en aktiv tilværelse.

 

Læse her om kollundnaturunivers.dk/    Hjertesti Kollundnaturunivers